Varmeregulering

Varmeregulering er indenfor zoologi en organismes evne til, at holde sin kropstemperatur inden for visse grænser, selv når den omgivende temperatur er meget forskellig fra kroppens. Varmeregulering ses hos pattedyr, fugle og til dels hos vekselvarme dyr. Reguleringen kan ses som er et aspekt af homøostase: en dynamisk tilstand af stabilitet mellem kroppens indre og ydre miljø. Studiet af sådanne processer i zoologi kaldes økofysiologi eller fysiologisk økologi.

En konstant legemstemperatur forudsætter, at varmetilførslen er lig med varmetabet. At have en konstant legemstemperatur gør dyrene uafhængige af omgivelsernes temperatur. Dette kaldes også at være varmblodet eller ensvarme. ^[1]

Legemstemperaturen reguleres af tre dele: en receptordel, en effektordel samt et koordinerende center. Receptordelen består af termoreceptorer, som registrerer kroppens udvendige (huden) og indvendige temperaturer, hvor de varme temperaturer registreres af varmereceptorer, og de kolde temperaturer registreres af kuldereceptorer. Disse receptorer sender signaler til hjernens hypothalamus, som har til opgave at regulere kroppens temperatur. Nervecellerne i termoreguleringscentret sammenligner de informationer, der modtages fra receptorerne, med en indre standard, der hos mennesket er 37 °C.

Hvis kroppen ikke er i stand til at opretholde en normal temperatur, og den stiger betydeligt over det normale, opstår en tilstand, der kaldes hypertermi (se Hedeslag). Den modsatte tilstand, når kropstemperaturen falder under det normale niveau, kaldes hypotermi.

1. ^ Ordet 'varmblodet' i Ordbog over det danske Sprog